lørdag den 12. november 2011

Hawaii 2011

Aloha og velkommen til Hawaii 2011

Tirsdag
Der er nu gået nogle dage siden løbet og lidt ømme ben, har man stadig. Har også nogle grove skrabemærker fra min svømmedragt.
Morgen startede med, at uret ringede kl. 4 og en gang havregryn og kaffe blev klemt ned, desuden vand og energidrik. Halv seks gik jeg ned mod bodymarkering, og videre ud til min cykel. Området summede af aktivitet og 06.30 startede pro’erne og kl. 7 age group’erne.
Sidste gang, hvor jeg lå til venstre, havde jeg den værste svømning til dags dato og prøvede i år, at ligge helt ved molen. Det var nu meget være, for da starten gik, pressede alle svømmere mod højre, og da vi kom til den første bøje, skulle vi venstre om den. Det resulterede i, at vi stod helt stille og kæmpede for, at runde bøjen, og det foresatte ved de næste to bøjer, før der blev luft i feltet og man kunne svømme sit pace. Det ses tydeligt på billedet i mit galleri, hvad der sket.
Men jeg kom op ad vandet og ud mod Hawi og vendepunktet det gik. Helt ud til bunden, før opstigningen mod Hawaii, blev der kørt rigtig stærkt, og syntes, det ikke var helt fair, der blev ikke kørt i felt, men heller ikke syv meter. Men der stod rigtig mange i penalty boksene, og der var bla. En der fik et kort, for at, køre inden om mig.
Jeg kørte med overskud hele vejen og overhalede en del, ved de sidste 40 km.
Ud af løbet det gik, stadig med overskud, men efter fem km fik jeg hammeren eller hvad det var. Km tiderne blev kraftig reduceret og til sidst blev det, finishline skulle nås.
Jeg klarede det. Er dog rigtig skuffet over mit løb, men er glad for, at jeg kom tilbage og finishede denne gang.
Stor tak til alle derhjemme for deres beskeder men ikke mindst til FFF og hans besøg og support. Nu er det hans tur til at få forårsruller på Thai’en herovre.


Torsdag
Det er lige før Pastaparty. Jeg har tjekket ind, jeg har haft fri i dag og slappet af. Men har nu oplevet nogle spøjse ting.
Da jeg kom ud af hotellet, stod en cykel med racenumber 710 på. Det er ikke så mærkeligt, der stod mange cykler der. Men denne var nu i træ, fælge, saddel, stel. Selvfølgelig med Super Rekord 11, der er top model fra Campagnolo (gear). Se den i galleriet.
Senere, da jeg slentrede rundt i byen, hørte jeg, der var gospel fra den lokale kirke. Mens jeg sad inde i kirken, kom Chris Lierto i cykeldress og med sin Trek også ind. Satte sig og hørte med på bønnerne og sangen.
Dette bliver sidste opdatering inden race.
Jeg er klar, jeg glæder mig. Mit BiBnummer er 982, follow me, and wish me luck.


Tirsdag
Fedt fedt fedt, i dag cyklede jeg 52 km, uden smerter i balderne. Det har jeg ikke gjort siden Challenge Cph. I dag var der også Nations parade og der var rigtig mange tilskuer. Den ender ved Expo’en og der er rigtig mange fede ting. Nu er det hele startet, jeg mangler kun at registrere mig, og det bliver i morgen.
Har spist de sidste dage, med Jens fra Roskilde tri. Alle tiders behagelige fyr og dejligt, at høre om fælles kendte fra min tid i Roskilde. Se i øvrigt hans sjove blok
www.jensotri.blogspot.com
Husk der er billeder i ny galleri


MandagSå er jeg tilbage. Har fået nogle problemer med nettet, men det skulle være løst.
Søndag morgen efter svømning, var jeg på King hotellet og spise brunch. Der står en kok og laver de lækreste omeletter med indhold efter egen smag. Pandekager, røræg. Bacon, kager og masser af papaja og meloner, ananas, osv. mums.
I år havde de fået terrasse og man kan side udenfor. Grunden til, at de havde fået lavet om, var dengang med jordskælvet i Japan, var der kommet en tzunami og smadret restauranten, store dele af molen og vegetationen. Hvad der var godt at høre, var, at vandet ikke nåede op til hotellet jeg bor på nu.
Nu er det jo Hawaii og der er en Hawaii bike count. Når man tjekker ind, sidder en lang række mennesker og tæller hvad grej, man kører med. Jeg skifter, så lige aerohjelm og skifter til Rudy, da man får en splinter ny, hvis man kører med den på raceday.
Jeg er spændt på, hvordan det går med mine balder til lørdag. De har været noget ødelagt efter Challenge Cph, og ødelagde bla. Silkeborg Tri. Jeg har fået en aftale i stand med Rasmus H’s behandler og fysio, så det er jeg spændt på, om han får bugt med dem.


Lørdag

En stor lettelse fandt sted i dag. Sammen med Betina Schmidt fra Århus 1900, deltog jeg i det svømmestævne, hvor jeg sidste år brækkede mit kraveben tre steder, men heldigvis ikke min hals. Selvom de havde ændret på svømmekursen, og hele ruten var en tre punkt rute, betød det nu noget for mig, at være her igen. Startgebyret går til en bevarelse af en naturpark og distancen er 1.9 km svømning. Jeg blev nr. 53 ud af 249 og nummer tre i min aldersklasse, så det var ok.
Hele området er begyndt at summe og der er triathleter over det hele. Reklamer bliver hængt op over det hele.
Der er også krise herover. Der har ikke været nogle krydstogtskibe endnu og jeg har mødt flere tiggere.


FredagDet er med en dejlig fornemmelse, at jeg igen er på denne ø, efter min kedelige oplevelse, jeg havde sidste år, men samtidig er jeg også meget lykkelig, at det ikke gik være, nu når uheldet var ude.

Jeg er kommet godt herover og bor på Kona Seaside denne gang. Et hotel tæt på starten og ved siden af det, jeg boede på sidst. På samme hotel og etage bor også Rasmus Henning. Har snakket en del med ham nu og han er faktisk en fin fyr. Han er jo også Shiv rytter, og han har fået den fedeste nye model. Den er en del anderledes end min.

Havde min første svømmetur i går. Lige efter jeg var kommet ud, svømmede jeg igennem, den største stime fisk, jeg til dags dato har oplevet. Ude ved mit vendepunkt var jeg ca. 75 meter fra en flok delfiner, men de svømmede desværre væk fra mig. Har også løbet herover, i morges 18 km, og det er ikke blevet koldere herover.